2024: Bauhaus Weimar
Bauhaus-skolen åbnede i 1919 i to bygninger, opført mellem 1904 og 1907 af den belgiske arkitekt Henry van der Velde.
Malerierne på den sekundære trappe i hovedbygningen blev udført af Herbert Bayer i Bauhaus-skolens første år. De blev malet over efter, at skolen i 1925 flyttede til Dessau og igen fremdraget og restaureret i 1970’erne.
Hovedtrappen i værkstedsbygningen blev udsmykket af Oskar Schlemmer i forbindelse med den store Bauhaus-udstilling i 1923, som også Haus am Horn var en del af.