2022 Vanløse
Gensyn med mit gamle barndomskvarter. Der er selvfølgelig sket en del siden dengang jeg voksede op derude, men bydelen har trods alt stadig bevaret meget af sin oprindelige karakter. Med den viden, som jeg i mellemtiden har fået, ser jeg i dag tydelige spor af meget, som skete i landene ude omkring os i 1920’erne og 1930’erne. Ikke som umiddelbart genkendelige efterligninger, men som stilfærdigt tilpassede træk. På én gang lokalt, men samtidig del af en langt større helhed. Selv en fjern fætter med stærk accent som Traktorgaden i St. Petersborg er ved nærmere eftersyn faktisk også en del af familien.