2022 1: Vanløse
Et markant træk ved Linde Allé og Hyltebjerg Allé er, at mange bygninger ligger med gavlen ud til gaden, til forskel fra de lidt ældre gader, hvor facaderne følger gadeforløbet. Det er den logiske konsekvens af, at bygningerne funktionalistisk er orienteret efter solen, men det betyder også, at gadenettet bliver differentieret mellem de større, gennemgående gader og de tværgående mellem blokkene, som er smallere, fredeligere og derfor også virker mere private.
I anden halvdel af 1930’erne, hvor en stor del af ejendommene blev opført, var der kun få garager og parkeringspladser. I dag er gadebilledet helt domineret af parkerede biler, og det er ofte gået hårdt ud over de grønne bælter foran mange af ejendommene.