2016 Dessau, Siedlung Törten
Tegnet af Bauhaus-skolens rektor, Walter Gropius, og opført 1926-1929. Gode og funktionelle arbejderboliger udført som industrialiseret elementbyggeri. 314 toetages rækkehuse. De smalle, dybe baghaver, som forsynede familierne med basale fødevarer, anvendes i dag mest til garager.
I dag er kun et af husene, Doppeltreihe 35, bevaret i den oprindelige stand.
Sammenlign med Gartenstadt Staaken i Berlin, billeder fra 1974 under ’Analog.’ Der er kun ca. 10 år imellem de to bebyggelser, men trods de store forskelle i udseende er lighederne påfaldende. Begge er opført som prisbilligt, funktionelt og rationelt byggeri til arbejdere og med tanke på en høj grad af selvforsyning.