.Digitale billeder, indledende tekst

Som analog fotograf lærte man langsomt. Digitalt går det helt anderledes hurtigt, og det betyder en enorm intuitiv læring for alle, lige fra børn med mobiltelefoner til garvede professionelle. Har man noget at fotografere med, er det stort set gratis at skyde løs, forsøge sig frem, lege og eksperimentere. Man kan se billedet med det samme og straks prøve at gøre det bedre, hvis der er noget, som man ikke er tilfreds med. Fotografiers generelle kvalitet er steget markant siden digital fotografering kom til.

Dertil kommer, at mulighederne i den efterfølgende billedbehandling er nærmest ubegrænsede. Allerede i de indledende trin kan man komme både flødeskum og syltetøj på billederne og siden justere helt ned i de mindste detaljer, retouchere, tilføje eller fjerne elementer, for slet ikke at nævne alt det, som man nu også kan med AI. Grænsen mellem autentisk og opdigtet er i dag fuldstændig frit flydende.

Vi står over for et enormt tag-selv-bord med endeløse muligheder, men også oplagte fælder. Flødeskum og syltetøj er lækkert, men ikke nødvendigvis sundt, i hvert fald ikke i større mængder. Så hvordan bruger vi de nye muligheder uden at forfalde til tomme kalorier?

Alligevel er de nye muligheder i høj grad værd at udforske. At se på virkeligheden er nemlig ikke det samme som at se på et billede, og vi oplever ofte fænomener som stærke kontraster, farver eller svage lysforhold helt anderledes end kameraet umiddelbart gengiver dem. Digital efterbehandling kan tilnærme gengivelsen til oplevelsen, men vores oplevelse er subjektiv, så der er ingen facitliste at referere til. Hvad er den ’rigtige’ gengivelse? Det kunne der skrives tykke bøger om.

Men heldigvis er der så motiverne i sig selv. Der er stadig så meget at se, opdage, opleve og give videre. 

Som Walker Evans sagde: ¨Stare, pry, listen, eavesdrop. Die knowing something. You are not here long¨.