Helge Refn på Storebælt


Nærmest ved et tilfælde blev jeg som ung arkitekt i 1981 sat til at fotografere udsmykningerne på de dengang nye Storebæltsfærger. Jeg løste opgaven med et lånt Sinar-kamera og lejede lamper. For at undgå den uheldige blanding af kunstlys og dagslys kunne jeg kun fotografere om natten. Desuden kunne jeg kun eksponere når færgen var i havn og de store maskiner gik i tomgang, og kun før passagererne kom ombord. Det var noget af et cirkus.

Som teatermaler forstod Helge Refn at arbejde i de store formater. Hans billeder på M/F Kronprins Frederik er en af de bedste offentlige udsmykninger der nogensinde er udført.

Teknik:
Kamera: Sinar Norma 4" x 5"
Film: Kodak Ektachrome 6118

Antal billeder i serien:12

Overgaden oven Vandet 54 ▪ DK - 1415 Christianshavn ▪ Denmark ▪ +45 33 93 49 38 ▪ mail@j-fr.dk